Skydning generelt

Holbæk Skytteforening


Skydning generelt 



Alle kan være med.



Skydning? Det lyder svært! er det svar, nogle vil give. Andre vil forbinde det med krig.

Men det er faktisk en idrætsgren - og det er en af de få idrætsgrene, du kan gå lige ind

fra gaden og deltage i : Du skal hverken have specielle talenter eller boldøje, være i top-

form eller investere i tøj, våben eller andet udstyr. Det er også en af de få idrætsgrene,

du aldrig bliver for gammel til at begynde på ! Der er heller ikke noget holdpres: Du skyder

først og fremmest mod dig selv; opøver koncentration, balance og teknik i dit eget tempo

og med hjælp fra foreningens instruktører.



Våbentyper.



Der skydes normalt med 3 typer våben i

skytteforeningerne:

Geværer til kortdistance og langdistance

samt pistoler.


På 15 og 50 meter skydes med kortdistance-

gevær, et såkaldt salongevær med kaliber

.22-patroner. ( 5,6 mm )


På 200 og 300 meter samt til terrænskydninger

bruges langdistancegevær med kaliber 6,5 mm.


Pistolerne bruger typisk også kaliber .22 og det

gælder både baneskydning på 15 meter inden-

dørs og 25 meter udendørs samt terrænskydning.


Du kan låne våben i skytteforeningen.


Hvis du senere får lyst til at eje dit eget våben,

kan det normalt lade sig gøre, når du er mindst

18 år, har været aktiv i en forening i en vis periode

og politiet godkender, at du kan købe et våben.



Sikkerhed !!




Selvom et våben er et idrætsredskab akkurat som eksempelvis en badminton-

ketcher, er sikkerheden naturligvis meget vigtig, når man har med skydevåben at gøre.

Du vil få en grundig instruktion i sikkerhedsreglerne - som også er hængt op i skytte-

foreningen - og der er altid instruktører til stede, som sikrer, at reglerne overholdes på

skydebanen. Selve skydebanen skal også godkendes hvert år af politiet, så sikkerheden er

altid i højsædet.For at passe på din hørelse, skal du bruge høreværn

- det kan du også låne i foreningen.